Sådan bliver man radiolog
Livet som introlæge i radiologi præges af tæt supervision. Man får lov til at beskrive de mest almindelige undersøgelser (røntgen og CT), såvel som snuse til mere avancerede undersøgelser og modaliteter (fx angiografier, MR m.m.). Man får oplæring i ultralydsscanning (ofte af abdomen, men også fx DVT-scanninger og og intervention – typisk pleuradræn og ascitesdræn. Afhængigt af introlægens interesse kan der også forekomme oplæring i fx leverbiopsier, nefrostomiskift og anlæggelse af perkutane galdeblæredræn. En radiologisk introlæge går typisk ikke i vagt, men snuser til vagtarbejdet ved ca en følge-aftenvagt om måneden.
Hoveduddannelsen foregår, ligesom andre specialer, på flere forskellige sygehuse. Udover at fordybe sig i de adskillige undersøgelser skal man i hoveduddannelsen til en del kurser. Der er også typisk her, at man som kursist begynder at indgå i den radiologisk vagtfunktion.
Man kan se hvordan sådan en typisk arbejdsdag for en hoveduddanelseslæge er her.